Opslag

Viser opslag fra december, 2020

Monsarrat Grande Réserve brut NV

Billede
  en tør og frisk champagne med noter af røde bær, citrus og brød, flot gylden farve og masser af bobler - på bud til 129,- i Rema1000 - jeg brugte den til at lave champagne-is som ganerenser til nytårsaften - god til prisen

Alfred Gratien Blanc de Blancs 2014 Grand Cru

Billede
jeg fandt denne vin i Rema1000 til 400,- og købte den sammen med østers, det er en Blanc de Blancs, hvilket betyder den udelukkende er lavet på grønne druer, Chardonnay, hvilket giver en mere blød og frugtig vin, den er lagret 5 år sur lie (på gærrester) og har ikke fået malolaktisk gæring (hvor den "hårde" æblesyre bliver omdannet til den blødere mælkesyre), hvilket giver den en forfriskende syre og noter af æbler, citrus og et let mineralsk præg - god til fisk, skaldyr og ost!  

Foraster Trepat

Billede
  Trepat er en relativ ukendt og lokal catalansk (nordspansk) drue som minder en del om Pinot Noir og har nogenlunde samme noter med røde bær - særligt jordbær, lidt hindbær og måske kirsebær og hertil lidt tannin og et krydret strejf, en god vin som har Bougogne noter, men også lidt mere tyngde samtidig med elegance - et god glas!

Burggarten Spätburgunder

Billede
  denne Spätburgunder fra Ahr er en behagelig rødvin med en mellem syre og noter af røde bær - hindbær og jordbær - den er rank og saftig med let krydrede noter - vinområdet Ahr ligger nordligt i Tyskland, helt præcist syd for Bonn og nord for Mosel, men parallelt (som Nahe)

Chateau Ste. Michelle chardonnay 2016 Indian Wells, Columbia Valley

Billede
  en fed og cremet chardonnay fra USA, nærmere bestemt Columbia Valley i Washington State, 14 % alkohol og 8 mdr. på amerikanske og franske fade - sur lie, dvs. vinen har ligget på bundfaldet (gærrester), masser af mundfylde og noter af tropiske frugter som ananas og mango, men også flødekaramel - opulent og lækkert

Le Grand Roi - CdP 2016

Billede
  julevinen 2020 var denne CdP "Le Grand Roi" fra 2016 som er en krydret og voldsom rødvin med noter af peber, krydderier, mørke bær - blomme og brombær, chokolade, vanilje og lakrids - et godt match til den fede julemad